UNO

2 - 10 spillere
Fra 7 år

Hensigten med spillet er at komme af med alle sine kort. Den første spiller, der klarer dette i hver omgang, vinder omgangen.

Indhold: 108 UNO-kort med tal fra 0-9 og symboler i fire farver.
Et spil betår af følgende kort:

• 19 kort 0 til 9 i røde
• 19 kort 0 til 9 i blå
• 19 kort 0 til 9 i grønne
• 19 kort 0 til 9 i gule
• 8 Stopkort
• 8 Vendkort
• 8 Træk 2 kort
• 4 Skift farve
• 4 Skift farve - træk 4 kort

Enkle regler gør, at hele familien kan samles om denne spilledille fra Amerika, hvor der hvert år sælges mere end 1 million spil.

Forberedelser: Man trækker om hvem der skal være kortgiver. Den, der får det højeste kort er kortgiver og uddeler 7 kort til hver spiller. Resten af kortene lægges på bordet med et kort vendt. Når spillet begynder, skal man spille ud efter dette korts farve. Det er en god idé at sortere kortene på hånden efter farve.

Spilleregler: Kortene spilles efter farve og tal. Et hvilket som helst kort med samme farve kan spilles. Du kan også skifte farve ved at spille et kort med samme tal men med ny farve. Næste spiller må da følge farven på det sidst spillede kort eller samme tal endnu en gang i en tredie farve. Spiller du den rigtige farve, men et Stopkort, må næste spiller sidde en gang over på grund af Stopkortet. Man skal altså ALTID følge farve eller instruks fra det sidst spillede kort.

Hvis du matcher farven, men kortet du spiller er et Vendkort, skal spillet gå i modsat retning, og spilleren, som lagde kortet før dig, skal spille igen. Spillet fortsætter så i denne retning til næste gang, der lægges et Vendkort.

Hvis du matcher farven og spiller et kort med symbolet Træk 2, skal næste spiller trække 2 nye kort fra bunken og sidde en gang over.

Et Stopkort kan lægges på et andet Stopkort, naturligvis ikke af spilleren, som sidder efter den, som først lagde Stopkortet, men af den derpå følgende spiller. Det samme gælder for Vendkort og Træk 2 kort.

Skift farve kortene er nøglekort og kan kun spilles, hvis spilleren ikke har flere kort i den farve, der spilles. Kortet kan lægges på alle farver, og spilleren, som lægger sådan et kort, skal vælge ny farve.

Der findes også et andet kort, som har samme funktion, nemlig Skift farve - træk 4 kortet. Kortet kan kun spilles, når spilleren ikke har kort i den farve, som spilles. Kortet kan lægges på alle farver, og spilleren, som lægger kortet, skal vælge ny farve, men desuden skal spilleren, som sidder efter ham, trække 4 kort fra bunken samtidig med, at han må sidde en gang over.

Hvis du ikke har et kort at spille ud, når det er din tur, skal du trække 1 kort fra bunken på bordet. Hvis du stadig ikke kan spille ud, må du sidde en gang over.

Straf: Hvis en spiller benytter et Skift farve - træk 4 kort på trods af at han havde kort på hånden, som godt kunne spilles, skal han trække 4 kort ekstra.

Afslutning af spillet: For at kunne spille dit sidste kort ud, skal du sige «UNO», når du spiller dit NÆSTSIDSTE kort. (UNO er spansk og betyder et.) Du fortæller hermed dine medspillere, at du kun har et kort tilbage på hånden. Glemmer du at sige «UNO», før spilleren efter dig har gjort sit træk, og dine medspillere gør dig opmærksom på det, skal du trække 2 kort fra bunken på bordet samtidig med, at du må sidde en gang over.

Kommer du i den situation, at du har to kort på hånden, og spilleren foran dig lægger et kort, som medfører, at du skal sidde over eller trække kort, SKAL du følge kortets instruks og altså vente til senere med at kunne sige «UNO».

Pointudregning: Når en af spillerne er gået ud, skal de øvrige spillere tælle de kort, de har på hånden, og komme frem til værdien af disse efter følgende skala:

Alle kort fra 0 til 9		deres pålydende
Træk 2 kort		20 point
Stopkort		20 point
Vendkort		20 point
Skift farve kort		50 point
Skift farve-træk 4 kort		50 point

Der findes to måder at fordele point på:

Metode 1:		Den spiller, som slutspillede sine kort, får den totale værdi af de kort, som medspillerne har på hånden. Man sætter en grænse, som skal nås, før hele spillet er slut, og en sammenlagt vinder kan udpeges. (F.eks. 500 point.)
Metode 2:		Hver spiller tæller sine point. For hver gang der kommer nye point, lægges disse til de point, spilleren har fra før. Når en på forhånd aftalt grænse nås, går spillerne ud, og den spiller, som fortsat ikke har nået grænsen, når næstsidste spiller går ud, er vinder.

Holdspil: UNO kan også spilles som holdspil, enten par mod par eller i hold bestående af flere spillere. Spilles der parvis, lægger den anden spiller i et par sine kort ned, når medspilleren har slutspillet sine kort. Modspillernes totale pointsum godskrives det vindende par. Det par, der først når 500 point, har vundet.

Spilles der i hold, skal man sørge for, at spillerne fra holdene sidder skiftevis rundt om bordet. Hvis en spiller på det ene hold går ud, lægger de øvrige spillere fra hans hold deres kort, og modstanderne regner deres kort sammen. Her kan man også vælge en af de nævnte to pointberegningsmetoder for fordeling af point mellem holdene. Pointgrænsen for afslutning af et spil sættes igen til 500.

Yderligere en variation er at spille ved flere borde. Hvert par spiller totalt f.eks. 4 spil mod hvert af de andre hold. Begge pointberegningsmetoder kan bruges, og vinderparret bliver det par, som enten får den højeste eller den laveste pointsum, afhængig af hvilken metode man blev enige om på forhånd.